Endelig tilbage !!
Klub: Skovshoved Badminton
Publiceret af: Patrick Rørth
Dato: 01-10-2010 00:33:50
Kategori: Generelt
     
Så spiller Skovshoved Badminton igen kampe i den bedste række.
Efter at have været en del væk fra det fine selskab er SIF atter med, hvor det er sjovest.

Kampen i aften mod Team Århus kan godt gå hen at blive en tæt affære. Der er vel kun en kamp, som på papiret virker sikker til Århus – og det er Jan Ø mod Christian Lind. Her skal man selvfølgelig aldrig afskrive en altid fightende Lind.
Ellers virker det som nogle fantastiske tætte opgør.

Skovshoved træner Henrik Rohde ( PK ) udtaler om de enkelte kampe: Moreten Brødbæk – Niels Christian Kaldau: jeg tror på rutinen vinder over talentet. Kaldau er i god form, og i disse kampe hvor det bliver tæt, er det oftest rutinen der tæller.

Jan Ø Jørgensen – Christian Lind: forhenværende århus spiller mod kronprinsen af Danmark. Jan er selvfølgelig favorit, men han kommer til at arbejde for det. Lind er i hvert fald klar, til at skulle løbe et lille marthon.

Jakob Staal, Line Nørgaard – Jonas Glyager, Julie Houmann: uden at blinke med øjnene siger PK: der er vi klart favoritter!

Maria Herskind – Mette Viscovich: igen står vi med rutinen mod talentet, men besse ( Mette 36 år ) er altså ikke sjov at spille mod for så ung en spiller.
Århus burde vel være lidt favorit men...

Kasper Henriksen, A.S Rasmussen – Morten Spurr, Mads Pieler Kolding: Kasper og Mads skal jo til at spille sammen, og nu står de med hver sin makker på den anden side af nettet. Jeg ser den 50/50, men jeg har måske også lidt farvet briller på:-)

Line Kruse, Mie Schjøtt-Kristensen – Mette Schjoldager, Pernille Harder: det burde ikke være et tæt opgør. Her tænker jeg selvfølgelig på, at Line og Mie er forbundsspillere, men Mette og Pernille er altså to meget kloge spillere - så...

Golden sæt?

Generelt burde den ligge til Århus da de jo har hjemmebane, men igen når vi kigger på de enkelte kampe, så er det ikke utænkeligt, at Skovshoved kan tage nogle points med sig her i åbningskampen.




 
Skovshoved Badminton | Krøyersvej 5 A , 2930 Klampenborg | +45 39 45 01 80 | skovser@skovser.dk