Emil Langemark i 3 finaler
Ups - they did it again!
Klub: Skovshoved Badminton
Publiceret af: Henning B. Clausen
Dato: 01-09-2012 23:02:49
Kategori: Generelt
     

Også i denne weekend var der masser af succes til Skovshoveds dygtige ungdomsspillere.

I Hillerøds U17M turnering vandt Claudia Paredesdamedoublen med Maja Rindshøj fra Lyngby i 2 sikre sæt. Claudia nåede endvidere til semifinalen i mixdouble. 61 points fik Claudia skrabet sammen og kom dermed et skridt tættere på elite-rækken.

I U15M turneringen nåede Emil Langemark i lighed med sidste weekends turnering finalen i alle tre rækker. Efter i alt 12 kampe, heraf de 8 om søndagen(!) blev det sejr i alle tre rækker til en godt spillende, men meget træt Emil. Singlen blev vundet med 21/15 i tredje sæt, og herredoublen blev hevet i land med 22/20 i tredje med Patrik Lind fra Greve efter en velspillet kamp. Weekendens store pointhøst var mere end rigeligt til at sikre Emil oprykning til eliterækken. Stort tillykke til Emil!

Også Marco Paredes og Oscar Mollyhus gjorde det rigtig godt med henholdsvis to kvartfinaler (i single og herredouble) og en semifinaleplads (i mix). Det lover godt for resten af sæsonen – keep up the good work, drenge.

Skovshoveds stærke U11 spillere var i weekenden på turné i Slagelses A-række turnering. Det blev til to flotte finalepladser til Marcus Viscovich, der desværre måtte trække sig fra singlefinalen med en fiberskade. Axel Parkhøj nåede finalen i herredouble med Marcus og semifinalen i single, hvor han tabte i en tæt tre-sætter til den senere vinder, Matthias Kickliz fra Gentofte.

Jacob Hjorth Jensen, Mikkel Frantzen og Anders Viscovich gjorde det også godt med kvartfinalepladser og godt spil undervejs.

Endelig skal det nævnes, at Gustav Svensson er rykket op som U13M spiller efter sejre i weekendens U13A turnering i Osted i både single og herredouble.

Tillykke til spillerne.



 

 
Skovshoved Badminton | Krøyersvej 5 A , 2930 Klampenborg | +45 39 45 01 80 | skovser@skovser.dk