Jyllinge Badmintonklub er en traditionsrig klub og har været en del af det lokale bymiljø i over 40 år. Klubben var med da Jyllinge-Hallen blev etableret, og er i dag en
del af Jyllinge-Gundsømagle Idrætsforening (JGI) sammen de andre sportsforeninger i byen, hvor de fleste bruger Jyllinge-Hallen som primær sportsarena.
Klubben har i dag ca. 200 aktive medlemmer, og har både ungdomsafdeling, voksenfælles-træning med både senior og veteranspillere på flere niveauer, turneringshold i Sjællandskredsen,
samt almindelig baneleje for dem der blot ønsker lidt ugentlig motion sammen med venner eller familie. Samtidig gør klubben en del ud af det sociale liv med forskellige arrangementer i løbet af året for medlemmerne.