Mikkel Langemark th
Gode SIF-Ungdoms resultater d. 9.11.
Klub: Skovshoved Badminton
Publiceret af: Henning B. Clausen
Dato: 09-11-2014 14:42:56
Kategori: Generelt
     
I U13 M turneringen i Hillerød slog Mikkel Langemark flere rigtig gode spillere og endte med at stryge helt til tops i HS efter sejr i tre sæt over Jonas Berg fra Greve i finalen. Mikkel er dermed kommet tættere på sæsonens mål om oprykning til U13E.

I samme turnering opnåede Mikkel Frantzen en 2. plads i HD med sin makker Tobias Kudsk fra Solrød Strand. Også Mikkel hentede dermed point og er nu meget tæt på oprykning til U13E.

I Fredericia var vores dygtige U13E spillere også godt spillende. Nele Knudsen fik på ny en flot tredjeplads i damesingle og har efterhånden fået etableret sig som en af de 3-4 singlespillere i årgangen.

Marcus Viscovich fik også en tredjeplads i single efter flere flotte sejre og ikke mindst spil på et meget højt teknisk niveau. I semifinalen gav Marcus den senere vinder af turneringen, Mads Møller god modstand. Du napper ham næste gang, Marcus!

I vores egen U 15 M turnering vandt Marie-Louise Guhle i sikker stil damesingle. Flot Guhle! I mix blev det til en tredjeplads sammen med Gustav Svensson. Der var også flotte præstationer af Shawn, Frederikke V. og Sonja.

Stort tillykke til alle spillere!

9. nov. 2014


 

 
Skovshoved Badminton | Krøyersvej 5 A , 2930 Klampenborg | +45 39 45 01 80 | skovser@skovser.dk